Medlem : Logon |Registrering |Upload viden
Søg
Kritik af ren grund [Ændring ]
Kritik af ren grund (tysk: Kritik der reinen Vernunft, KrV) (1781, anden udgave 1787) er en bog af Immanuel Kant, der betragtes som et af de mest indflydelsesrige værker i filosofiens historie. Også omtalt som Kant's First Critique blev det fulgt af kritik af praktisk årsag (1788) og kritik af dommen (1790). I forordet til den første udgave forklarer Kant, hvad han mener ved kritik af ren grund, idet han siger: "Jeg betyder ikke her en kritik af bøger og systemer, men af ​​fakultetets årsag generelt med hensyn til al viden, hvorefter den kan stræbe uafhængigt af al erfaring. " Kritikken er en undersøgelse af fundamentet og grænserne for menneskelig viden, og i hvilket omfang det menneskelige sind er i stand til at engagere sig i metafysik. Kant bygger på empiristiske filosoffer som John Locke og David Hume, såvel som rationalister som Gottfried Wilhelm Leibniz og Christian Wolff. Han uddyber nye ideer om rummets og tidernes karakter og hævder at give løsninger på Humes skepsis med hensyn til menneskelig viden om årsagssammenhængen og René Descartes 'skepsis med hensyn til kendskab til den eksterne verden. Kant hævder at indføre en 'copernican revolution' i filosofien med sin doktrin om transcendental idealisme, ifølge hvilken vores viden ikke "er i overensstemmelse med objekter", men snarere objekter "i overensstemmelse med vores viden". Ifølge Kants doktrin formater og strukturerer menneskets hjerne oplevelsesverdenen og gør viden mulig.Kendskab uafhængig af erfaring Kant kalder "a priori" viden, mens viden opnået gennem erfaring kaldes "a posteriori". Ifølge Kant er en proposition a priori, hvis det er nødvendigt og universelt. Et forslag er nødvendigt, hvis det ikke kunne være falsk, og det kan ikke nægtes uden modsigelse.Et forslag er universelt, hvis det er sandt i alle tilfælde, og det indrømmer heller ikke nogen undtagelser. Viden har fået en bagvedi gennem sanserne, argumenterer Kant, aldrig giver absolut nødvendighed og universalitet, fordi det altid er muligt, at vi måske støder på en undtagelse.Kant hævder at have opdaget en anden attribut af propositioner: sondringen mellem "analytiske" og "syntetiske" vurderinger. Ifølge Kant er en proposition analytisk, hvis indholdet af forslagets prædikatekoncept allerede er indeholdt i emnet-begrebet i det forslag. For eksempel anser Kant, at forslaget "Alle organer er udvidet" analytiske, da prædikatekonceptet ("udvidet") allerede er indeholdt i - eller "tanke på" -forståelsens begrebet ("body"). Analyseafgørelsens karakteristiske karakter var derfor, at de kan være kendt for at være sande blot ved en analyse af de begreber, der er indeholdt i dem; de er sande ved definition. I syntetiske propositioner er prædikatekonceptet ikke allerede indeholdt i fagbegrebet. For eksempel anser Kant, at forslaget "Alle organer er tunge" syntetiske, da begrebet "krop" ikke allerede indeholder begrebet "vægt". Syntetiske vurderinger tilføjer derfor noget til et koncept, mens analytiske vurderinger udelukkende forklarer, hvad der allerede er indeholdt i konceptet.Før Kant blev det antaget, at al forudgående viden skal være analytisk. Kant hævder imidlertid, at vores viden om matematik, de første naturvidenskabelige principper og metafysik er både a priori og syntetisk. Kantens særegne karakter skrækker Kant for en forklaring.Kritikets centrale problem er derfor at besvare spørgsmålet: "Hvordan kan syntetiske a priori domme mulig?" Det er et "spørgsmål om liv og død" for metafysik og af menneskelig grund, argumenterer Kant, at begrundelsen for denne form for viden forklares..
[Erkendelsesteori][Kritik af dommen][Georg Wilhelm Friedrich Hegel][Arthur Schopenhauer][Tysk idealisme][Nykantianisme][Filosofi][empirisme][rationalisme]
1.Tidlig rationalisme og Kants afvisning af Hume's empirisme
2.Syntetiske a priori vurderinger
3.Kant's tilgang
4.Indhold
5.Indholdsfortegnelse
6.I. Transcendental lærdomme af elementer
6.1.Transcendentale æstetik
6.1.1.Rum og tid
6.2.Transcendental Logic
6.2.1.Første Division: Transcendent Analytisk
6.2.1.1.Den metafysiske fradrag
6.2.1.2.Den transcendentale fradrag
6.2.1.3.Schematismen
6.2.1.4.Refleksionen af ​​Idealisme
6.2.1.5.Bilag: Amphiboli af begreber af refleksion
6.2.2.Anden division: Transcendent dialektik
6.2.2.1.Paralogismene af ren grund
6.2.2.1.1.Sjælen er stof
6.2.2.1.2.Sjælen er enkel
6.2.2.1.3.Sjælen er en person
6.2.2.1.4.Sjælen er adskilt fra den erfarne verden
6.2.2.2.Antinomien af ​​ren grund
6.3.Ren grund
6.3.1.Tilbagekaldelse af det ontologiske bevis på Guds eksistens af Anselm of Canterbury
6.3.2.Tilbagekaldelse af det kosmologiske ("prime mover") bevis på Guds eksistens
6.3.3.Fysisk-teologisk ("watch maker") bevis på Guds eksistens
7.II. Transcendental Lære over Metode
7.1.Disciplinen af ​​ren grund
7.2.Kanonen af ​​ren grund
7.3.Den arkitektoniske renhed
7.4.Historien om ren grund
8.Vilkår og sætninger
8.1.Intuition og koncept
9.Tabeller over principper og kategorier af forståelse i kritikken
[Upload Mere Indhold ]


Copyright @2018 Lxjkh