Medlem : Logon |Registrering |Upload viden
Søg
Islamiske guldalder
1.Konceptets historie [Ændring ]
Metaforen af ​​en gylden alder begyndte at blive anvendt i 1800-tallet litteratur om islamisk historie, i forbindelse med den vestlige æstetiske mode kendt som orientalisme. Forfatteren af ​​en håndbog for rejsende i Syrien og Palæstina i 1868 observerede, at Damaskus 'smukkeste moskéer var "som selve selve muhammedanismen, og hurtigt forfaldne" og relikvier af "islamens gyldne tid".Der er ingen entydig definition af begrebet, og afhængigt af om det bruges med fokus på kulturelle eller militære præstationer, kan det tages at henvise til temmelig uensartede tidsforløb. Således ville en forfatter have det til at strække sig til kalifatets varighed, eller til "seks og et halvt århundrede", mens en anden ville få det til at afslutte efter kun få årtier af Rashidun erobringer med død af Umar og First Fitna.I begyndelsen af ​​det 20. århundrede blev udtrykket kun brugt lejlighedsvis og henvises ofte til Rashidun-kalifernes tidlige militære succes. Det var kun i anden halvdel af det 20. århundrede, at udtrykket kom til at blive brugt med en hvilken som helst hyppighed, der nu hovedsagelig henviser til den kulturelle blomstrende videnskab og matematik under kalifatet i det 9. til 11. århundrede (mellem etableringen af ​​organiseret stipendium i Visdomhuset og begyndelsen af ​​korstogerne), men ofte udvidet til at omfatte del af den sene 8 eller 12 til begyndelsen af ​​1300-tallet. Definitioner kan stadig variere betydeligt.At ligge i slutningen af ​​den gyldne tidsalder med kalifatets ende er et praktisk afskæringspunkt baseret på et historisk vartegn, men det kan hævdes, at islamisk kultur var gået gradvist nedad meget tidligere; Khan (2003) identificerer således den rigtige gyldne tidsalder som de to århundreder mellem 750-950 og argumenterer for, at begyndelsestabet af territorier under Harun al-Rashid blev forværret efter al-Ma'muns død i 833, og at korstogene i det 12. århundrede resulterede i en yderligere svækkelse af det abbasidske imperium, hvorfra det aldrig blev genoprettet..
2.Årsager
2.1.Religiøs indflydelse
2.2.Regeringens sponsorering
2.3.Tidligere kulturel indflydelse
2.4.Ny teknologi
2.5.Store bidragsydere
3.Uddannelse
4.Lov
5.Teologi
6.Filosofi
6.1.Metafysik
6.2.Erkendelsesteori
7.Matematik
7.1.Algebra
7.2.Geometri
7.3.Trigonometri
7.4.Calculus
8.Naturvidenskab
8.1.Videnskabelig metode
8.2.Astronomi
8.3.Fysik
8.4.Kemi
8.5.geodæsi
8.6.Biologi
9.ingeniørarbejde
10.Samfundsvidenskab
11.Healthcare
11.1.Hospitaler
11.2.Apoteker
11.3.Medicin
11.4.Kirurgi
12.Handel og rejser
13.Kunst og kultur
13.1.Poesi
13.2.Kunst
13.3.Arkitektur
14.Nedgang
14.1.Invasions
14.2.Økonomi
14.3.Kultur
[Upload Mere Indhold ]


Copyright @2018 Lxjkh