Medlem : Logon |Registrering |Upload viden
Søg
Socialisme [Ændring ]
Socialisme er en række økonomiske og sociale systemer præget af socialt ejerskab og demokratisk kontrol med produktionsmidlerne samt de politiske teorier og bevægelser, der er forbundet med dem. Socialt ejerskab kan referere til former for offentligt, kollektivt eller kooperativt ejerskab eller til borgeres ejerskab af egenkapital. Der er mange sorter af socialisme, og der er ingen enkelt definition indkapslet dem alle, selv om socialt ejerskab er det fælles element, der deles af dets forskellige former.Socialistiske økonomiske systemer kan opdeles i ikke-markeds- og markedsformer. Ikke-markedsmæssig socialisme indebærer substitution af faktormarkeder og penge med tekniske og tekniske kriterier baseret på beregning udført i naturalier og derved frembringer en økonomisk mekanisme, der fungerer i henhold til forskellige økonomiske love fra kapitalismens. Ikke-markedsmæssig socialisme sigter mod at omgå de ineffektiviteter og kriser, der traditionelt er forbundet med kapitalakkumulering og overskudsordningen. I modsætning hertil bevarer markedsosocialisme brugen af ​​monetære priser, faktormarkeder og i nogle tilfælde fortjenstmotivet med hensyn til driften af ​​socialt ejede virksomheder og fordelingen af ​​investeringsgoder mellem dem. Overskud, der genereres af disse virksomheder, vil blive kontrolleret direkte af hver virksomheds arbejdsstyrke eller tilfalde samfundet som helhed i form af et socialt udbytte. Den socialistiske beregningsdebat diskuterer muligheden og metoderne for ressourceallokering for et socialistisk system.Den socialistiske politiske bevægelse omfatter et sæt politiske filosofier, der stammer fra de revolutionære bevægelser fra midten til slutningen af ​​det 18. århundrede og af bekymring for de sociale problemer, der var forbundet med kapitalismen. Ud over debatten om markeder og planlægning adskiller socialismens sorter sig i form af socialt ejerskab, hvordan ledelsen skal organiseres inden for produktive institutioner og statens rolle i opbygningen af ​​socialismen.Kerne-dikotomer omfatter reformisme versus revolutionær socialisme og statslig socialisme mod libertarisk socialisme. Den socialistiske politik har været både centralistisk og decentraliseret; internationalistisk og nationalistisk i orientering; organiseret gennem politiske partier og imod partipolitik; til tider overlapper fagforeningerne og andre gange uafhængige af og kritiske af fagforeninger; og til stede i både industrialiserede og udviklingslande. Mens alle socialistiske tendenser anser sig for demokratiske, benyttes udtrykket "demokratisk socialisme" ofte til at fremhæve dens advokaters høje værdi for demokratiske processer i økonomien og de demokratiske politiske systemer, som regel at tegne kontrast til tendenser, som de opfatter som uemokratiske i deres nærme sig. Den demokratiske socialisme bruges ofte til at tegne kontrast til Sovjetunionens politiske system, som kritikere hævder opereret på autoritær måde.I slutningen af ​​det 19. århundrede, efter Karl Marx 'arbejde og hans samarbejdspartner Friedrich Engels, var socialismen kommet for at betegne modstand mod kapitalisme og fortaler for et postkapitalistisk system baseret på en form for socialt ejerskab af produktionsmidlerne. Ved 1920'erne blev socialdemokrati og kommunisme blevet de to dominerende politiske tendenser inden for den internationale socialistiske bevægelse. På denne tid fremgik socialismen som "den mest indflydelsesrige sekulære bevægelse i det tyvende århundrede, verdensomspændende. Det er en politisk ideologi (eller verdenssyn), en bred og delt politisk bevægelse" og medens Sovjetunionen fremstår som verdens første nominelt socialistiske stat førte til socialisme's udbredte tilknytning til den sovjetiske økonomiske model, argumenterede mange økonomer og intellektuelle for, at modellen i praksis fungerede som en form for statskapitalisme eller en ikke-planlagt administrativ eller kommandoøkonomi.Socialistiske partier og ideer forbliver en politisk kraft med varierende magt og indflydelse på alle kontinenter, der henvender sig til nationale regeringer i mange lande rundt om i verden. I dag har nogle socialister også vedtaget årsagerne til andre sociale bevægelser, såsom miljø, feminisme og liberalisme..
[Kommunisme][marxismen][Revisionisme: Marxisme][William Morris][John Dewey][George Orwell][Noam Chomsky][Slavoj Žižek][Kapitalisme][Fremstillingsmidler][Marked: økonomi][Staten kapitalisme]
1.etymologi
2.Historie
2.1.Tidlig socialisme
2.1.1.Paris Kommune
2.2.Første International
2.3.Anden International
2.4.Tidligt 20. århundrede
2.4.1.Russisk revolution
2.4.2.Den Internationale Arbejdsorganisation for Socialistiske Partier
2.4.3.Tredje International
2.4.4.Fjerde kongres
2.4.5.Spansk borgerkrig
2.5.Midten af ​​det 20. århundrede
2.5.1.Efter 2. verdenskrig
2.5.2.Nordisk model
2.5.3.Sovjetunionen og Østeuropa
2.5.4.Tredje verden
2.5.5.Ny Venstre
2.5.6.Protester fra 1968
2.6.Slutningen af ​​det 20. århundrede
3.Moderne socialistisk politik
3.1.Afrika
3.2.Asien
3.3.Europa
3.4.Nordamerika
3.5.Sydamerika og Caribien
3.6.International socialisme
4.Social og politisk teori
4.1.Kapitalisme kritik
4.2.marxismen
4.3.Statens rolle
4.4.Utopisk versus videnskabelig
4.5.Reform versus revolution
5.Økonomi
5.1.Planlagt økonomi
5.2.Selvstyrede økonomi
5.3.Statsorienteret økonomi
5.4.Markedsocialisme
6.Politik
6.1.anarkisme
6.2.Demokratisk socialisme
6.3.Leninisme og præcedenser
6.4.Libertarian socialisme
6.5.Religiøs socialisme
6.6.Socialdemokrati og liberal socialisme
6.7.Socialisme og moderne progressive sociale bevægelser
6.8.syndikalisme
[Upload Mere Indhold ]


Copyright @2018 Lxjkh