Medlem : Logon |Registrering |Upload viden
Søg
Romerske republik
1.Militær historie
1.1.Den Tidlige Republik (458-274 f.Kr.)
1.1.1.Tidlige italienske kampagner (458-396 f.Kr.)
1.1.2.Keltisk invasion af Italien (390-387 f.Kr.)
1.1.3.Romerske ekspansion til Italien (343-282 f.Kr.)
1.1.4.Pyrrhic War (280-275 f.Kr.)
1.2.Midt-Republik (264-133 f.Kr.)
1.2.1.Punic Wars (264-146 f.Kr.)
1.2.2.Kongeriget Makedonien, den græske polle og Illyrien (215-148 f.Kr.)
1.3.Senere Republik (147-30 f.Kr.)
1.3.1.Jugurthine War (111-104 f.Kr.)
1.3.2.Keltisk trussel (121 f.Kr.) og germansk trussel (113-101 f.Kr.)
1.3.3.Intern uro (135-71 f.Kr.)
1.3.4.Konflikter med Mithridater (89-63 f.Kr.) og de Ciliciske Pirater (67 f.Kr.)
1.3.5.Caesars tidlige kampagner (59-50 f.Kr.)
1.3.6.Triumvirater og Caesarisk opstigning (53-30 f.Kr.)
2.Politisk historie
2.1.Patrician æra (509-367 f.Kr.)
2.2.Ordrenes konflikt (367-287 f.Kr.)
2.3.Overlegenhed af den nye adel (287-133 f.Kr.)
2.4.Fra Gracchi til Caesar (133-49 f.Kr.)
2.4.1.Gracchi
2.4.2.Populares og optimerer
2.4.3.Pompey, Crassus og den katilinske sammensværgelse
2.4.4.Første triumvirat
2.4.5.Slutningen af ​​første triumvirat
2.5.Overgangsperiode (49-29 f.Kr.)
2.5.1.Kejserens mord og anden triumvirat
3.Militær
3.1.Hoplite hærer (509 - ca. 315 f.Kr.)
3.2.Manipulær legion (ca. 315 - 107 f.Kr.)
3.3.Legion efter reformen af ​​Gaius Marius (107-27 f.Kr.)
4.Politik
4.1.Den Romerske Republiks Senat
4.2.Lovgivende forsamlinger [Ændring ]
Romersk statsborgerskabs juridiske status var begrænset og var en afgørende forudsætning for at have mange vigtige juridiske rettigheder som retten til prøvelse og appel, at gifte sig med, stemme, holde fast, indgå bindende kontrakter og særlige skattefritagelser. En voksen mandlig borger med det fulde komplement af juridiske og politiske rettigheder blev kaldt "optimo jure." Optimo Jure valgte deres forsamlinger, hvorefter sammensætningerne valgte magistrater, vedtaget lovgivning, ledet af forsøg i kapitalsager, erklærede krig og fred og forfalskede eller opløste traktater. Der var to typer lovgivende forsamlinger. Den første var komitierne ("udvalgene"), som var sammensætninger af alle optimo jure. Den anden var concilia ("rådene"), som var sammensætninger af bestemte grupper af optimo jure.Borgere blev organiseret på grundlag af århundreder og stammer, som hver især ville samles i deres egne forsamlinger. Comitia Centuriata ("Centuriate Assembly") var århundredes samling (dvs. soldater). Præsidenten for Comitia Centuriata var normalt en konsul. Århundreder ville stemme en ad gangen, indtil en foranstaltning modtog støtte fra et flertal af århundrederne. Comitia Centuriata ville vælge magistrater, der havde geimperium beføjelser (konsuler og præstere). Det valgte også censorer. Kun Comitia Centuriata kunne erklære krig og ratificere resultaterne af en folketælling. Det fungerede også som den højeste appelinstans i visse retssager.Stammenes samling (dvs. Romernes borgere), Comitia Tributa, blev ledet af en konsul og bestod af 35 stammer. Stammerne var ikke etniske eller slægtskabsgrupper, men snarere geografiske underopdelinger. Den rækkefølge, at de tredive fem stammer ville stemme ind, blev tilfældigt valgt af parti. Når en foranstaltning modtog støtte fra et flertal af stammerne, ville afstemningen ende.Mens det ikke bestod mange love, valgte Comitia Tributa kvæstorer, curule aediles og militære tribunes. Plebeianrådet var identisk med stammens samling, men udelukket patricerne (eliten, der kunne spore deres forfædre til grundlæggelsen af ​​Rom). De valgte deres egne officerer, plebeian tribunes og plebeian aediles. Normalt ville en plebeisk tribune præsidere over forsamlingen. Denne forsamling bestod af de fleste love og kunne også fungere som en appelinstans..
[Det antikke Rom][Vestlige romerske imperium]
4.3.Executive Magistrates
5.Kultur
5.1.Social struktur
5.2.Tøj
5.3.spisning
5.4.Uddannelse og sprog
5.5.Arts
5.6.Sport og underholdning
5.7.Religion
[Upload Mere Indhold ]


Copyright @2018 Lxjkh